Mælkeproducent fra Skjern lader tyrekalvene leve
En mælkeproducent fra Skjern bruger kønssorteret sæd, og det betyder, at han kan lade de få tyrekalve leve.
Vagn Lindy Petersen fra Skjern er mælkeproducent. På sin gård har han jerseykøer, og besætningen er lige nu ved at vokse fra 150 til 300 køer.
Alligevel har han aldrig aflivet en tyrekalv.
- Vi har tyrekalvene indtil de har fået al den mælk, de skal have. Det er i hvert fald i tre-fire måneder, fortæller Vagn Lindy Petersen.
Men sådan er det langt fra hos alle producenter. Sidste år blev godt 23.000 kalve af jerseyracen aflivet. Det bliver de, fordi de vokser langsomt og derfor ikke er særligt rentable.
I dag lød meldingen fra Dansk Landbrug, at det skal være slut med at aflive de nyfødte kalve. Meldingen kommer, efter at blandt andet Anima har beskrevet, hvordan kalve fjernes fra deres mor 12 timer efter fødslen og aflives.
Kønssorteret sæd
Men landmanden i Skjern har aldrig set sig nødsaget til at aflive sine tyrekalve. Det skyldes blandt andet, at han i sin produktion bruger kønssorteret sæd.
- Når vi bruger kønssorteret sæd kan vi regne med, at ca. 90% af de kalve, der bliver født, er kviekalve, siger han.
Og netop løsningen med at bruge kønssorteret sæd, bakker Landbrug og Fødevarer op om.
- Der er ingen landmænd, der har lyst til at aflive en kalv, siger Kristian Gade fra Bøvlingbjerg, som er bestyrelsesmedlem i Landbrug og Fødevarer.
Lige nu prøver mælkeproducent Vagn Lindy Petersen at drive avl, så når der alligevel bliver født nogle tyrekalve, bliver de på gården. Ellers har han solgt dem til andre landmænd og eksporteret dem ud af landet.
Men at sælge tyrene er ikke nødvendigvis løsningen for alle landmænd fremover.
- Vi har kunnet gøre det, fordi der ikke er ret mange andre, der har beholdt tyrene, forklarer Vagn Lindy Petersen.
Tidligere forsøg
Tidligere har man med andre midler forsøgt at få bugt med aflivningen af tyrekalve.
Det har man blandt andet gjort ved at forsøge at sælge tyrekalvene til grossister, som så skulle afsætte dem til restauranter og cateringfirmaer. Men det døde hurtigt hen.
- Problemet var, at de kun ville have de gode udskæringer, og så stod man tilbage med en halv tyr, man ikke kunne bruge til noget, forklarer Vagn Lindy Petersen.
