Livreddere reddede liv - fire gange

Sæsonen er slut for TrygFondens livreddere. Det blev til fire livreddende aktioner på strandene i Søndervig og Hvide Sande over sommeren.

21082012livredder.jpg

I weekenden kiggede TrygFondens livreddere i kikkerten for sidste gang i denne sæson. Dermed blev der sat punktum for årets badesæson ved Vestkysten.

Fire livreddende aktioner

Livredderne i Søndervig har tre gange måttet træde til med livreddende aktioner i løbet af sommeren. Og 28 gange måtte de yde førstehjælp til folk, som blandt andet havde fået snitsår, brandmærker fra brandmænd, eller som var dehydrerede.

I Hvide Sande var der blot én enkelt aktion, hvor der var fare for menneskeliv. Her var der 28 førstehjælpsaktioner.

 - Set over hele sæsonen handler de alvorlige redningsaktioner primært om surfere, der tager på vandet alene og må hjælpes i land i afkræftet tilstand, og badegæster, som har fået kramper i vandet, siger René Højer, der er ansvarlig for bade- og vandsikkerhed ved Trygfonden.

Samlet set har der været 13 aktioner i Danmark i år, hvor der var fare for menneskeliv.