Lille andelskasse har vokseværk

Mens andre banker bløder, så kan Faster Andelskasse for tredje år i træk præsentere et overskud. Den lille andelskasse giver flere udlån, billige lån og trofaste kunder skylden.

FasterAndelskasse.jpg

I dag kunne Faster Andelskasse præsentere et overskud 1,6 millioner kroner. Og det er tredje år i træk, at den lille andelskasse kommer med sorte tal på bundlinjen.

De seneste år er udlånene øget, og der er kommet flere kunder til. Og det er andelskassen stolte af.

- Fra sommeren er der sket det, at vi har fået flere nye kunder. Nu er vi et mindre pengeinstitut, så det er jo ikke sådan, at vi får 2000 nye kunder. Men vi har fået en god søgning, siger Jan Kirkensgaard, Direktør, Faster Andelskasse.

Andelskassen i Faster har blot 11 ansatte, men alligevel bryster de sig af at give kunderne en god service.

- Vi er nemme at komme til, det vil sige der er nærvær, det er let at ringe ind, der er ikke nogen telefonkø. Vi har fastholdt nogle ordentlige priser, nogle gode priser sågar, og så kan man sige, at den rådgivning vi præsenterer for kunderne, den er ganske åben og ærlig, siger Jan Kirkensgaard, Direktør, Faster Andelskasse.

Se indslaget fra andelskassen her:

4:22
Mens et par af de store midt og vestjyske pengeinstitutter lige nu styrtbløder, ser regnskabet markant anderledes ud hos en lille andelskasse.