Leder efter hjemmerøvere

Politiet efterlyser vidner, der har set de tre kvinder, der begik hjemmerøveri hos en 85-årig kvinde i Skjern.

RingkoebingPolitiBilExt_type1.jpg

Politiet har stadig intet spor af de tre kvinder, der røvede en ældre kvinde i Skjern onsdag eftermiddag.

Røveriet skete lidt over klokken 15 om eftermiddagen på Reberbanen i Skjern. Kvinden sad på sin terrasse og drak kaffe, da hun hørte nogen inde i huset. Der mødte hun en 40-50 årig østeuropæisk udseende kvinde, der talte gebrokkent dansk. Kvinden skubbede den 85-årige ned i en stol og lagde en hånd på hende.

Stjal smykker fra et langt liv

I mens gennemsøgte de to andre soveværelset, hvor de stjal ure og smykker. Efter røveriet forsvandt af Reberbanen i Skjern og drejede om hjørnet ad Østergade.

- De har stjålet, hvad hun har af guldsmykker fra et langt liv. Vi vil gerne i kontakt med vidner, der kan have set de tre kvinder på Reberbanen eller Østergade. Har de eventuelt sat sig ind i et køretøj, spørger politikommissær Irvin Christensen, politiet i Ringkøbing.

De tre kvinder er mellem 40 og 50 år. Har østeuropæisk udseende og er normale af bygning. Den ene af kvinderne havde lyst pagehår.