Kystnære vindmøller udskydes i tre år: - Det er vi absolut ikke begejstrede for

Byggeriet af de to havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord er blevet udskudt med tre år, så de først forventes at stå klar i 2023.

Det er konsekvensen af, at Energiklagenævnet i december afgjorde, at der skal laves et tillæg til den oprindelige miljøvurdering. Det skete efter en klage fra lokale sommerhusejere.

Det svenske energiselskab Vattenfall, der skal opføre parkerne, vurderer, at den nye vurdering vil tage halvandet år at lave.

Derudover er selskabet nødt til at aflyse nogle udbud med leverandører, der skal stå for at levere blandt andet fundamenter og kabler, og genoptage dem på et senere tidspunkt.

Det fortæller Michael Simmelsgaard, der er landechef for Vattenfall Danmark.

- Det udsætter vores arbejde, at der skal laves en supplerende undersøgelse, fordi vi egentlig var klar til at gå i gang på havet om et par måneder.

- Det er meget alvorligt for både os og de underleverandører, vi samarbejder med. Så det er vi absolut ikke begejstrede for, siger han.

Vesterhav Syd skal ligge mellem Søndervig og Hvide Sande i en afstand mellem 4,2 og 10 kilometer fra kysten.

Vesterhav Nord skal være ud for Thyborøn og Bovbjerg mellem 4,3 og 7,3 kilometer fra kysten.

Kul og gas erstatter vind

De to vindmølleparker kommer samlet til at producere strøm, der dækker det årlige forbrug for 380.000 danske husstande.

Ifølge interesseorganisationen Dansk Energi vil det koste tre millioner ton CO2 om året at udskyde projektet i tre år. Det svarer til udledningen fra 1,5 millioner dieselbiler.

- Den grønne strøm, der skulle være kommet fra vindmølleparkerne, skal i stedet produceres på kul- og gasværker, siger Kristine van het Erve Grunnet, der er branchechef for vedvarende energi.

- Man kan desværre ikke bare gå ind og erstatte det med andet vedvarende energi, fordi det tager lang tid at gennemføre projekter med vindmøller, siger hun.

Klagen fra sommerhusejerne gik på, at mønstret for, hvordan møllerne skal opstilles i Vesterhav Syd, er ændret, siden miljøtilladelsen blev givet af Energistyrelsen i 2016.

Oprindeligt var idéen at stille dem i en firkant, men i det endelige projekt skal de opstilles på en række.

Derfor kan det ifølge Energiklagenævnet ikke udelukkes, at et andet mønster kan have en anden og muligvis større påvirkning på miljøet.

Michael Simmelsgaard fra Vattenfall mener, at projektet er i fuld overensstemmelse med den oprindelige miljøvurdering.

Efter afgørelsen fra Energiklagenævnet har byrådet i Ringkjøbing-Skjern Kommune benyttet lejligheden til at få kolde fødder over møllerne, som lokalt har været et emne, der deler vandene.

Et enigt byråd skrev i februar til Folketingets politikere, at der nu var en anledning til at få de kystnære møller rykket længst muligt ud på vandet.

/ritzau/