Kvinde slog løs på ekskærestes bil med kølle

Fire personer er blandt andet sigtet for at forvolde fare for andres liv og førlighed efter de fredag aften jagtede en bilist og slog på bilen med en baseball-kølle.

Ny politibil,udrykning 150713_0.jpg

En uenighed mellem en 26-årig kvinde fra Holstebro og hendes ekskæreste førte i aftes til, at kvinden og tre bekendte jagtede den mandlige ekskæreste i bil.

Slog på bilen med kølleDen mandlige ekskæreste, en 27-årig mand fra Vemb, har fortalt til politiet, at kvinden og tre mænd forsøgte at tvinge hans bil af vejen under en biljagt på Skalstrupvej ved Vemb, fortæller den vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Under biljagten slog den kvindelige ekskæreste løs på mandens bil med en baseball-kølle. Og senere, da ekskærestes bil blev stoppet, sparkede kvinden på bilen og slog på den.

Ønskede ekskæresten død

Den mandelige ekskæreste kontaktede politiet. Det lykkedes herefter politiet at få kontakt med kvinden fra Holstebro og de tre mænd, som viste sig at være tre mænd i trediverne fra Lemvig-området, fortæller politiet.

Parterne var ikke enige om forløbet. Det tidligere par havde hver sin forklaring på, hvad der var sket. Politiet har alligevel sigtet kvinden for at forvolde fare for andres liv og førlighed. Det erkender kvinden, som indrømmer, at hun helst havde set ekskæresten død.

- Jeg er ikke stolt af det, men jeg ville have ham af vejen, så han ikke overlevede. Jeg ved, det nok ikke er i orden, men jeg føler mig terroriseret af ham gennem flere uger. Det var en dårlig beslutning, jeg tog, men det var det, jeg lige kunne komme på, fortæller kvinden til TV MIDTVEST.

En stribe af sigtelser

Men sigtelserne stopper ikke der. Kvindens nye kæreste, som var en af de tre mænd i bilen, bliver desuden sigtet for overtrædelse af våbenloven fordi baseball-køllen lå i hans bil. Kvinden og en anden af de tre mænd, bliver også sigtet for hærværk og endelig bliver kvinden sigtet for overtrædelse af hastighedsbestemmelsen.

Jeg lå vist med omkring 170 i timer det meste af vejen, fortæller kvinden.

Op til otte års fængsel

Kvinden kan også se frem til en bøde for at køre uden kørekort fordi hun har fået frakendt kørekort i en tidligere hastighedssag. Ifølge kvinden har politiet oplyst hende, at strafferammen for hendes forseelser er op til otte års fængsel.

Alle sigtede i sagen er igen løsladt.