Kvinde alvorligt kvæstet i ulykke

En blanding af høj fart og spirituskørsel førte ifølge politiet til en alvorlig bilulykke ved Tarm.

Akuthelikopter_lander_0.jpg

Med høj hastighed var to kvinder i aftes på vej i bil ad Vejlevej ved Varde. Ved Stovstrupvej mistede føreren kontrollen, hvorefter bilen røg ud på en mark.

Fløjet til AarhusDen 35-årge passager fra Sdr. Omme blev kastet ud af bilen, hvorefter hun lå fastklemt. Hun var blevet hårdt kvæstet i hovedet, og tilstanden var så kritisk, at hun blev fløjet til traumecentret på Aarhus Universitetshospital. 

Ild i bilen

Den 33-årige fører af bilen, som er fra Varde, kom lettere til skade ved ulykken, oplyser vagtchef Allan Riis fra Midt- og Vestjyllands Politi. Der gik ild i bilen ved ulykken, men den var blevet slukket af vidner, inden politiet nåede frem.

Forventer sigtelse

Der bliver taget sprit- og narkoprøver på begge kvinder, oplyser Allan Riis. Han forventer, at føreren vil blive sigtet for spirituskørsel.

De pårørende er blevet underrettet.

Vejlevej med Stovstrupvej til højreFoto: Google Maps

vejlevej_0.jpg