Kurskat for turister

Hej TV Midt Vest  

I forbindelse med de sidste dages debat omkring badesikkerheden på vestkysten vil jeg gerne have lov til at komme med et forslag.  

I ligehed med landene i sydeuropa kunne man indføre en form for kurskat/afgift på parkering ved vore strande, hele vejen op og ned langs kysten, hvorvidt denne afgift skal opkræves hele året eller ej kan diskuteres.  

Kurskatten kunne også opkræves gennem feriehusudlejere, campingpladser og lign. Dette lader sig gøre i udlandet, og ville sikkert også kunne lade sig realisere her.  

Alene i den gamle Holmsland Kommune, fra Houvig i Nord til Nymindegab i syd ville denne kurskat/afgift ved en besked kursskat på 1€ pr dag/pr gæst indbringe flere millioner alene i juli måned.  

Indkomsten fra kurskat/afgift kunne så kanaliseres tilbage til øget badesikkerhed, eksempelvis i en form som på sydstranden i Hvide Sande og Søndervig, hvor man har etableret bemandede redningsposter. Disse skulle så etableres der hvor der var den største koncentration af badegæster  

Bader folk uden for disse områder er det selvfølgeligt svært at øge sikkerheden. Men redningsstaionerne vil givetvis koncentrere badegæsterne - og øge sikkerheden.  

Skulle der evt blive et lille overskud ud af denne kurskat/afgift - kan disse penge jo bruges på markedsføring af "badesikre" feriemål.  

med hilsen jens verner jensen Hvide sande


Læs flere artikler fra Ringkøbing-Skjern eller i kategorien Samfund.