Et skænderi torsdag eftermiddag betød, at en 28-årig kinesisk kvinde forlod sin danske kærestes hjem, og siden er hun ikke set. Politiet leder nu med lys og lygte efter kvinden.
Den danske kæreste bor på Nordre Skavenvej ved Vostrup vest for Tarm. Politiet har endnu ikke et nøjagtigt signalement af kvinden, men vil i løbet af fredag indsamle både signalement og fotos.