JSB fyrer 60 medarbejdere

Plastvirksomheden JSB Plast i Ringkøbing fyrer i dag onsdag 60 medarbejdere. Det rammer i følge 3F området hårdt.

091209_jsb_plast001.jpg

I løbet af det sidste år, er JSB Plast i Ringkøbing gået fra 160 medarbejdere til godt 30. JSB er underleverandør til Vestas, og fyringerne skyldes, at Vestas neddrosler i 2010.

Ringkøbing-området er i forvejen i knæ. Fyringer fra blandt andre Vestas og Velfac har skudt arbejdsløshedsprocenten op på 15 %, og de nye fyringer gør det ikke bedre.  

- De nye fyringer gør bare ondt værre. Der er rigtig mange arbejdsløse i området, siger Linda Agerbo Nielsen, formand, 3F, Ringkøbing.

JSB Plast satser på, at kunne begynde at ansætte de fleste af de fyrede igen til april.