Jensen mod Thyborøn

Skjerns playmaker Jensen Jensen er tilbage efter sin skulder-operation. I dag fik han kamptræning på klubbens andethold.

1601010_Jesper_Jensen001.jpg

Skjern Håndbolds anfører Jesper Jensen har stadig et lille håb om at komme med til EM i Østrig, selv om han ikke er udtaget i første omgang.

Jensen blev for en måned siden opereret i skulderen, og genoptræningen er gået så godt, at playmakeren lørdag fik sig lidt vigtig kamptræning - og da ligaen holder pause i øjeblikket, skete det på klubbens andethold  i 2. division mod HK 68 fra Thyborøn.

Landstræner Ulrik Wilbek holder en dør åben for den vestjyske playmaker, der kan blive kaldt til Østrig til mellemrunden - hvis der bliver brug for ham. 

Skjern vandt kampen 36-22 - Jesper Jensen lavede stribevis af målgivende afleveringer og tre mål. Og vigtigst af alt: Han fik prøvet formen af, hvis nu landstræneren får brug for ham.

Interview med Jesper Jensen efter dagens kamp: