Jægere skyder sølvmåger i Ringkøbing

Sølvmågerne er blevet så stort et problem i Ringkøbing midtby, at jægere nu er begyndt at skyde dem ned.

Maager.jpg

For første gang nogensinde er Ringkøbing-Skjern Kommune begyndt at skyde sølvmåger uden for havneområdet. Bestanden er blevet for stor, og det plager nu også centrum af byen.

- Det er helt nyt, at vi jagter sølvmåger udenfor Vestas-området, men det skyldes, at mågerne nu også er blevet en plage for beboerne i Damtoften, på Ringkøbing Plejehjem og i Kronager, siger Poul Gregersen, skov- og landskabsingeniør ved Land, By og Kultur til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Beboerne i de tre områder har flere gange klaget over de støjende og aggressive måger, men nu bliver der gjort noget ved problemet.

Jægerne har fået tilladelse til at regulere i mågebestanden frem til den 15. april.