Integration: Flygtninge på højskole

Fem flygtninge er taget på højskole i Velling ved Ringkøbing for at blive bedre integreret i Danmark.

flygtning_paa_hoejskole.jpg

Få steder giver et bedre indblik i dansk kultur end landets højskoler. Derfor er flere flygtninge begyndt at tage på højskoleophold for at booste integrationen. En af dem er Paul Tambwe, der flygtede til Danmark for et år siden. Den 21-årige congeleser forbereder sig i øjeblikket til en teaterforestilling på Vestjyllands Højskole.

- Jeg tror, det hjælper mig med at blive bedre til dansk, siger Paul Tambwe.

Staten giver flygtninge et tilbud om at betale halvdelen af et højskoleophold i løbet af de første tre år i landet. På Vestjyllands Højskole har de flygtninge-kursister fra Congo, Syrien og Eritrea.

- Skal vi kunne rumme flygtninge - og det skal de - så skal de også kunne integreres, og der mener vi, at højskolen er en slags speedintegration, siger Else Mathiassen, der er forstander på Vestjyllands Højskole. 

Vestjyllands Højskole ville gerne tage flere flygtninge ind, men lige nu har de ikke personale nok til det.

Se flygtninge øve sig på teaterforestilling:

1:42