Hval strandet ved Vejlby Klit

En fem meter lang vågehval er strandet på Vestkysten ud for Ferring Sø.

En tysk turist rendte først på ugen ind i en noget udsædvandlig strandgæst ud for Vejlby Klit. En fem meter lang vågehval på mellem halvanden og to ton var nemlig skyllet op på stranden i næsten intakt stand.

Der er tale om en mindre hval, da vågehvaler kan blive op til ti meter lange. Det skriver Jens Henrik Jakobsen på Naturstyrelsens hjemmeside.

Ugens turistmål

Naturstyrelsen har besluttet, at lade vågehvalen ligge på stranden til sidst på ugen, så andre interesserede har mulighed for at komme og se - og ikke mindst lugte - den strandede hval. Derefter vil den blive afhentet af Zoologisk Museum.

 

 

Vis stort kort