Gratis fisk til lystfiskere

Nu frigiver Ringkøbing-Skjern Kommune 23 strækninger langs de kommunale vandløb, hvor lystfiskere kan fiske gratis.

Skjern Aa.jpg

Kvit og frit kan lystfiskere nu fange deres aftensmad på 23 strækninger langs de kommunale vandløb i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen har valgt at frigive de strækninger, hvor der er blevet gode fiskemuligheder.

Forbedret for millioner

De seneste år har kommunen brugt flere millioner kroner på at skabe bedre forhold i vandløbene. Det er nu blevet en succes. Flere steder går det så godt, at fiskeri-forholdene er væsentligt forbedrede. Målet var at skabe optimale forhold for plante- og dyreliv, og det må siges at have virket.

- Kommunen er lodsejer for en lang række vandløb og søer, hvor mulighederne for at fiske er rigtig gode, siger ingeniør Per Søby Jensen, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Find fiskepladserne

Her kan du finde et oversigtskort over de gratis fiskepladser.