Frostskader giver travlhed i påsken
Mens nogle holder påskefri er andre sendt pa overarbejde. VVS-montørerne i sommerhusområderne har faet ekstra travlt i påsken ovenpå den kolde vinter.
Den lange vinter med flere måneders hård frost giver landsdelens blikkenslagere nok at se til i påskedagene.
Langs hele vestkysten melder blikkenslagere om ekstra travlhed med at skifte sprængte rør og blandingsbatterier ovenpå vinteren.
- Nu i påsken kommer folk ud i deres huse igen, efter de har stået tomme hele vinteren, og hvis de ikke har været gode til at få lukket for vandet, tømt blandingsbatterierne og hældt salt og frostvæske i toilettet, så går det galt og giver skader og masser af arbejde, siger Allan Fjord Olesen fra Klittens VVS i Hvide Sande.
Siden 1. marts har alene hans forretning været ude og udbedre over 200 frostskader i sommerhuse - langt de fleste er sprængte blandingsbatterier.