Festival i Hvide Sande tiltrækker surfere fra hele verden

Lige nu afholdes vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande. Deltagerne kommer fra 24 forskellige lande i hele verden.

surf2.jpg
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Lige nu har de ekstra travlt i Hvide Sande, hvor Nordeuropas største vandsportsfestivalen løber af stablen.

Festivalen vokser fra år til år og tiltrækker surfere fra hele verden. Bag det hele står Katrine Frandsen, der er projektleder for hele festivalen.

- Der er altid nye ting, vi skal tage stilling til. Men vi har et godt hold og gode hjælpere og masser af gode frivillige hænder, vi kan hive i. Så det lykkes det hele, Katrine Frandsen, der er projektleder for festivalen Waterz.

Det er niende år, der bliver afholdt Waterz i Hvide Sande og femte år med Katrine Frandsen ved roret.

- Vi har lidt vind. Og heldigvis har de ikke så meget regn. Vejrudsigten ser fin ud for de næste par dage, siger den fortrøstningsfulde projektleder.

Arrangørerne forventer op mod 400 deltagere i de indledende dage, og når verdensmesterskaberne går i gang i næste uge, er der allerede 88 deltagere tilmeldt fra 24 forskellige lande.

9:23
Se video: I Hvide Sande har Waterz vandsportsfestival udviklet sig til at blive Nordens største af sin slags.

Fra Caribien til Hvide Sande

En af dem er Aron Edmon. Han er professionel Windsurfer i Bonaire i Caribien.

- I like this spot. I’s nice and flat and the sailors are nice and the orginasation is good. I cant complain, siger Aron Edmon.

Selvom der er langt fra Caribien, er det hele turen værd.

- It’s definitely worth it. Hopefully it will get a bit warmer though.

Også professionelle surfere fra Danmark er mødt op i Hvide Sande til de mange aktiviteter.

En af dem der dyster om titlen som PWA verdensmester i windsurf slalom er Sebastian Kornum. Og han er glad for at være på hjemmebanen.

- Hele miljøet er ret stort her i Hvide Sande. Det er en god mulighed for at komme ud og se mange gamle windsurf-kammerater, som man ikke har set i noget tid, siger Sebastian Kornum, der er professionel windsurfer fra Skive.

- Det er noget folk vender tilbage til hvert år. Det er en god familie af windsurfere, der kommer.

Sebastian Kornum er professionel windsurfer fra Skive.
Sebastian Kornum er professionel windsurfer fra Skive.

Fjorden er god til nybegynderne

Og der flere steder, der dyrker surfermiljøet op langs vestkysten. I Thy har Cold Hawaii har gjort meget for at gøre sporten mere folkelig.

- Vi er kommet godt efter det og er godt på vej og vi kan noget andet i vores område hernede. Så vi supplerer hinanden godt, siger Katrine Frandsen, fra festivalen Waterz.

- Klitmøller og Cold Hawaii er meget bølgeorienteret, hvor vi hernede både har fjord og hav og har måske nogle lidt mere mildere forhold. Så der er lidt mere plads til nybegynderne her ved fjorden, hvor vandet er lidt mere stille.

Ringkøbing Fjord er blandt Europas 20 bedste surfspots, når det gælder Kite-surf, fremgår af det af en ny "hitliste". Det er den internationale adventure net-portal AWE360.com, der står bag listen.