Drænrørs-sag for retten

I dag tager Retten i Herning hul på sagen mod opfinderen Poul Jakobsen, der gravede drænrør ned langs vestkysten ved Hvide Sande.

270111_Draenroer.jpg

I dag tager Retten i Herning hul på sagen mod opfinderen Poul Jakobsen, der gravede drænrør ned langs vestkysten ved Hvide Sande.

Poul Jakobsen er tiltalt for overtrædelse af kystbeskyttelsesloven, men nægter sig skyldig i anklagerne.

Trækker tråde flere år tilbage

Slagsmålet mellem kystdirektoratet og opfinder Poul Jakobsen har flere år på bagen. I forløbet har Poul Jakobsen anmeldt Kystdirektoratet til politiet for hærværk, fordi de gravede hans drænrør op ved Skodbjerge syd for Hvide Sande.

Samme dag begyndte opfinderen af SIC trykudligningsrørerne så selv at grave nye rør ned længere nede af stranden. Det mente Kystdirektoratet var ulovligt, og derfor kvitterede også de med en politianmeldelse af Poul Jakobsen for at etablere kystbeskyttelse uden tilladelse.

Tildligere dømt

Det er ikke første gang, Poul Jakobsen er blevet meldt til politiet. Tidligere er han blevet idømt en bøde på 2000 kroner, samt flere tvangsbøder, for ikke at fjerne ulovligt etablerede rør ved Vejby Strand i Nordsjælland.

Efter flere forsinkelser kommer sagen nu for retten, hvor der forventes at falde dom senere på måneden. Hvis Poul Jakobsen bliver kendt skyldig, kan han se frem til at få en bøde og påbud om at fjerne sine rør.

Se mere om den sag i vores nyhedsudsendele, der i dag er rykket til klokken 21:

2:40
I 15 år har en opfinder kæmpet for at få sin opfindelse anerkendt som kystbeskyttelse. I stedet er han tiltalt for at grave dem ulovligt ned