Cigaret-kup i Grønbjerg

Nikotin-hungrende tyve på i brugsen - i Kjellerup blev der stjålet værktøj.

RingkoebingPolitiSkildt.jpg

Lokalbrugsen på Annebergvej i Grønbjerg havde ubudne gæster på besøg natten til torsdag.

Alarmen gik klokken 01.23, da porten til lageret blev brudt op. Herefter åbnede tyvene et gitter og forsynede sig med omkring 100 kartoner cigaretter af mærkerne Prince og LA.

Stjal værktøj i Kjellerup

Tømrerfirmaet Munk på Vinkelvej i Kjellerup blev også ramt af indbrud. Det skete klokken 02.36 - gerningsmændene brød et vindue op og stak af med elværktøj af mærkerne Dewalt, Bosch, Fein og Hilti for omkring 150.000 kroner

Hverken i Grønbjerg eller Kjellerup har politiet konkrete spor at gå efter, og ordensmagten vil gerne have et tip, hvis nogen skulle blive tilbudt billige cigaretter eller elværktøj.