Brand: Mange evakueret, to indlagt

To personer i Ringkøbing er blevet indlagt på sygehuset med røgforgiftning. En lejlighed i en boligblok er totalt udbrændt og resten af boligblokken evakueret.

brandringkøbing.jpg

To personer er indlagt med røgforgiftning og beboerne i 24 lejligheder i en boligblok på Damtoften i Ringkøbing er evakueret. Hvor mange, der skal genhuses, er endnu usikkert.

Klokken 6.32 gik der ild i en lejlighed på anden sal i en boligblok. Politiet formoder at ilden er påsat og lejlighedens beboer er anholdt. Lige nu er han indlagt på sygehuset med røgskader, men politiet forventer at han er klar til at blive fremstillet i grundlovsforhør i dag, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Kjeld Nedergaard.

Den anden person, der er indlagt med røgskader, er en nabo.

Startede på en lukket altan

Ifølge indsatsleder ved brandvæsenet i Ringkøbing-Skjern, Henning Olesen, er branden startet på en lukket altan. Herefter har den bredt sig til den nu udbrændte lejlighed og til en nabolejlighed, der er blevet sod- og vandskadet. Lejlighederne på første sal er også blevet sod- og vandskadet.

Der er styr på branden nu, selvom den på et tidspunkt var ved at have fat i taget.

- Men det har vi fået styr på, vi undgik en overtænding, forklarer Henning Olesen. Både brandvæsen, politi og en person på stedet har været igang med at evakuere boligblokken.

- Vi har haft travlt med at komme ind i alle lejlighederne og få fat i folk, men det lykkedes og de er lige nu samlet i kælderen med rundstykker og kaffe for at blive briefet om situationen af politiet, forklarer Henning Olesen.

brand7_0.jpg

brand8_0.jpg

brand6_0.jpg

 

brand3.1_0.jpg

brand9_0.jpg

brand10_0.jpg

 

brand2.1_0.jpg

brand1.1_0.jpg