Blodtappende mor: Fængslingen forlænges

Den mor, der er sigtet for grov vold mod sin seksårige søn, forbliver varetægtsfængslet i endnu fire uger.

Siden 2011 har familien stemplet ind og ud af Herning og Skejby sygehus utallige gange. Undervejs har lægerne givet drengen 110 portioner blod. Hans blodprocent har af – indtil nu – uforklarlige årsager været alt for lav gennem hele hans liv.

Foto: Flemming Christensen

En 35-årig mor fra Skjern blev i september anholdt, da hun mistænkes for at have tappet blod fra sin søn gennem seks år. Kvinden har nu frivilligt ladet varetægtsfængslingen forlænge yderligere fire uger.

Moderen tappede blod fra sin søn, så han fremstod syg. Den seks-årige dreng har i hele sit liv brugt meget tid på hospitalet, da han blev diagnosticeret med en sjælden form for blodmangel.

Kvinden har været fængslet siden september, og politiet afventer nu Retslægerådet.

- Vi sender nu sagen videre til vurdering hos Retslægerådet, fortæller efterforsker Jes Hvas fra Midt- og Vestjyllands Politi til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Det vides ikke, hvornår Retslægerådet har sin vurdering af sagen klar.