Bil bankede ind i parkeret bil

En 39-årig bilist fra Vildbjerg kom på en vild køretur i Videbæk.

Spritulyk_Videbaek.jpg

Der skulle noget til at stoppe en 39-årig mandlig bilist fra Vildbjerg, da han omkring midnat kørte igennem Videbæk. To huse, to metalstolper og en parkeret bil blev ramt, inden manden i sin bil kørte ind i et træ i Søndergade i Videbæk. Sammenstødet med den parkerede bil var så voldsomt, at den fløj 30-40 meter og landede i en have.

Efter sammenstødet blev manden fundet med blod i ansigtet, men var ellers ikke kommet alvorligt til skade. Han blev dog kørt på sygehuset i Herning, hvor han også skulle afgive en blodprøve, fordi politiet mistænker ham for at have kørt spirituskørsel. Den 39-årige mand ville ikke frivilligt aflevere blod, så to betjente måtte holde ham under blodprøven.

Manden kan nu forvente et retsligt efterspil og en regning for de ting, han smadrede under den voldsomme biltur.