Arena tages snart i brug igen

Skjern Bank Arena forventes at blive taget i brug igen i slutningen af januar. En voldsom vandskade satte den 2. januar hallen ud af spil.

080111_Arena.jpg

Den store arena i Skjern Kulturcenter blev den 2. januar ramt af en omfattende vandskade, der betød aflysning af to håndbold-landskampe. Nu tyder det på, at hallen kan komme i brug igen inden for en overskuelig fremtid. I en pressemeddelelse lyder meldingen, at man inden for en uge vil lægge nyt gulv, og at man forventer, at hallen er kampdygtig igen fra den 31. januar. For at der kan lægges nyt gulv, skal alt vandet i betonet være fordampet.