Anholdt for at planlægge drab

En mand fra Spjald blev i formiddags anholdt i sit hjem, sigtet for at have planlagt at udføre et drab.

Politi.dk logo 2_type1.jpg

En 42-årig mand blev i formiddags anholdt i sit hjem i Spjald fordi han, ifølge politiet, havde planer om at udføre et drab.

Der er ingen oplysninger om hvem der skulle have været dræbt, eller om der har været tale om et drabsforsøg.

Politiet i Ringkøbing er meget sparsomme med oplysninger, fordi de forventer, at grundlovsforhøret skal foregå bag lukkede døre.

Grundlovsforhøret finder sted torsdag morgen ved retten i Herning.