Æ' sture' kas' mæ' æ' julepynt' er fundet

Den står i Bundsbæk Mølle ved Skjern, der i december vil være pyntet op med de originale rekvisitter fra Gertrud Sands stue i "The Julekalender".

hattemaage.jpg

Gertrud Sand kan ånde lettet op, for nu kan det for alvor blive jul. De originale rekvisitter fra The Julekalender er nemlig blevet samlet på Bundsbæk Mølle.

Det er Ringkøbing-Skjern Museum, der har fået overdraget tingene fra De Nattergale og Saks Film, der står bag den legendariske julekalender. 

Gæster kan opleve udstillingen i forbindelse med det årlige julemarked "Jul på Bundsbæk Mølle" fra d. 6.-7. december og igen fra d. 13.-14. december.

Skuespillere kommer på besøg

- Det er stort at have lavet en tv-serie, der har forplantet sig i den grad, at den gør nytte på et museum. Men hverken hver for sig eller sammen er vi tre fra De Nattergale klar til at ligge ved siden af Grauballemanden, siger Carsten Knudsen, som nogle måske kender bedre som Gertrud Sand.

Både Carsten Knudsen og Viggo Sommer, der spiller Oluf, kigger forbi Bundsbæk Mølle d. 7. december, hvor de skal synge sange fra The Julekalender.

I videoen kan du se Per Lunde Lauridsen fra Ringkøbing-Skjern Museum vise enkelte af rekvisitterne frem, ligesom du kan se vores indslag om forberedelserne her i artiklen, når det er blevet vist i aftenens udsendelse.

Hvem ved - måske der kommer another indslag, når udstillingen er klar.

2:17
2:13
Som det første museum i Danmark har Bundsbæk Mølle ved Skjern fået mulighed for at udstille rekvisitterne fra De Nattergales The Julekalender.