88-årig i faldskærm og frit fald

Alder er det sidste, der står i vejen. Det beviste 88-årige Kristian Vestergaard i dag, da han sprang ud fra fire kilometers højde.

19O.jpg

- Det skulle jeg da prøve!

Sådan siger 88-årige Kristian Vestergaard fra Skjern om grunden til, at han i dag sprang ud med faldskærm fra fire kilometers højde.

- Jeg skal jo nå det, inden jeg bliver gammel, fortsætter han.

Og så gik turen ellers mod et lille propelfly og op i fire kilometers højde, hvor Kristian Vestergaard tog springet. De første to en halv kilometer i frit fald og tilbagelagt på 50 sekunder. Det svarer til 180 km/t.

Efter godt fem minutter i luften endte turen solidt på begge ben - sådan næsten da.

- Jeg blev lidt nervøs, da vi slog en kolbøtte til at begynde med. Men så gik det hele jo derfra - og det var i hvert fald sjovt at prøve, siger han.

Se Kristian Vestergaards vilde tur her:

1:00