28 millioner til hurtigt internet

Ringkøbing-Skjern Kommune har søgt og fået bevilget et lån på 28 millioner af staten til at optimere bredbåndsforbindelsen i kommunen. Men der er lang vej igen, før der er lynhurtigt internet til borgerne.

Ringkoebing-Skjern_Kommune.jpg

28 millioner. Så meget har Ringkøbing-Skjern Kommune fået lov til at låne til en fremtidig optimering af bredbåndsforbindelsen i kommunen.

Lang vej igen

Men selvom 28 millioner er rigtig mange penge, ja så er der lang vej, før borgerne og ikke mindst virksomhederne vil opleve lynhurtigt internet.

- Vi fik tilbage i 2012 et tilbud på at give alle i kommunen højhastighedsinternet. Det lød på 68 millioner kroner, og vi søgte derfor om at låne 70 millioner kroner, selvom lånepuljen kun var på 50 millioner. Det gjorde vi for at sende et signal til regeringen om, at 50 millioner langt fra er nok til at løse opgaven, forklarer projektleder i kommunen, Jesper Lemming.

Politisk beslutning

Ringkøbing-Skjern er landets største, geografiske kommune. Og det er derfor også klart, at lige netop her, vil det koste ekstra meget at få udrullet bredbånd i hele kommunen. De 28 millioner første er første, lille skridt på vejen.

Efter sommerferien skal kommunens økonomi - og erhvervsudvalg i følge Jesper Lemming tage stilling til, hvordan de 28 millioner konkret skal bruges og hvad, der skal være kommunens næste skridt. Den del er alene et politisk spørgsmål.

Regeringen har - formodentlig på baggrund af den massive interesse for millionerne - valgt at forhøje lånepuljen, hvorfor Ringkøbing-Skjern såvel som alle andre yderkommuner får mulighed for at låne yderligere millioner til deres bredbåndsprojekter.

2:19
Regeringen vil låne vestjyske kommun 28 millioner kroner til bredbånd, men det er langt fra nok