20-årig forsvundet

Politiet leder fortsat efter den 20-årige Tobias Sundgaard Petterson. Han forsvandt på vej hjem efter en bytur natten mellem lørdag og søndag. Billede fra facebook.

Tobias2.jpg

Mandag morgen fortsatte eftersøgningen af den 20-årige Tobias Sundgaard Pettersson. Han forsvandt natten mellem lørdag og søndag, da han var på vej hjem fra en julefrokost.

Sidste gang, der er nogle, der har set den 20-årige Tobias Sundgaard Pettersson var, da han steg af bussen ved stoppestedet på Baggersvej mellem Ringkøbing og Søndervig ved halv to-tiden om natten.

Fra stoppestedet skulle han gå et par kilometer for at komme hjem. Men han kom aldrig hjem og søndag aften blev han efterlyst af familien. Familien troede angiveligt, at Tobias var ved nogle venner, mens vennerne troede han var hjemme.

Hunde og helikopter

hele søndag aften ledte politiet efter den forsvundne med 7 hunde og helikopter. Men altså uden resultatet. Klokken et natten til mandag indstillede politiet eftersøgningen. Den blev genoptaget mandag morgen.

Da Tobias Sundgaard Pettersson var på vej hjem fra en fest, vurderer politiet, at han var påvirket af alkohol. Han havde heller ingen jakke på.

- Og vejret taget i betragtning, så er det en rigtigt dårlig kombination, siger vicepolitiinspektør Jens Ole Pedersen, leder af lokalpolitistationen i Ringkøbing.

Uden jakke

Politiet opfordrer alle beboere i området til at kigge efter den 20-årige i skure og udhuse. Politiet har udsendt følgende signalemet af Tobias Sundgaard Pettersson, der ikke havde overtøj på da han forsvandt.

Tobias Sundgaard Pettersson er 20 år.170 cm højKort rødblond hårHan bar briller med sort stelSorte jeansBrun/beige skovmandsskjorte

Henvendelser til politiet på telefon 114.

 

Vis stort kort