Minister erkender travlhed hos politiet: Kontrol på Kærshovedgård er nødvendig

Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, erkender, at ny lovændring har givet voldsomt arbejdspres hos Midt- og Vestjyllands Politi, men han fastholder kontrollen på Kærshovedgård.

Den socialdemokratiske Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, kalder situationen med det pressede retsvæsen i Midt- og Vestjylland for "træls".
Den socialdemokratiske Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, kalder situationen med det pressede retsvæsen i Midt- og Vestjylland for "træls".
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi kontrollerer, og hvis man kan gøre det på en mindre bureaukratisk måde, så er jeg altid åben for det, men jeg er ikke åben for at slække på kontrollen, så vil jeg hellere finde de ressourcer, der skal til for at sikre, at der er kontrol med de her mennesker.

Sådan lyder reaktionen i dag fra den socialdemokratiske Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, efter TV MIDTVEST’s dækning af de pressede forhold, som en ny stramning af udlændingeloven har betydet for Midt- og Vestjyllands Politi, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen.

De seneste dage har vi kunnet afdække, hvordan politiet og anklagemyndigheden har fået ekstra travlt efter en ny stramning af udlændingeloven trådte i kraft 1. juni.

"Det er ikke fair"

Inden den 1. juni blev de afviste asylansøgere og folk på tålt ophold fængslet, hvis de overtrådte deres meldepligter 151 gange.

I dag skal der kun seks overtrædelser til. Det har betydet, at antallet af fængslinger er blevet tidoblet, og anklagemyndighedens arbejdsbyrde forventes at stige fra 400 til 900 grundlovsforhør årligt. Og Mattias Tesfaye anerkender, at stramningen har ramt hårdt. Men han fastholder, at der er en nødvendig opgave.

- Jeg synes ikke, det er fair. Jeg synes, at folk, der har fået afslag på asyl eller udvisningsdømte, de skal rejse ud af landet. Det ville være fair. Indtil de gør det, så er det min opgave at sørge for, at de bliver kontrolleret og at myndighederne har de ressourcer, der skal til for at kunne håndtere det.

Regeringen vil styrke politiet

Regeringen har i dag fremlagt en finanslov for 2020, der blandt andet afsætter 1,2 milliarder kroner til at styrke politi og anklagemyndigheden.

- Men selvom jeg giver myndighederne flere ressourcer, så vil jeg være ærlig og sige, at vi er i en situation, hvor de penge jo også kunne være brugt på noget andet. Men for vores samfund er det i vores interesse, at vi bruger de penge på at kontrollere, siger ministeren.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi anslår de, at de årligt kommer til at bruge 80 årsværk på Kærshovedgård. Tidligere var det kun 32 årlige stillinger.

- Det er en rigtig træls situation, vi er i i Danmark. Der er over tusind mennesker, som ikke har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, og som vi ikke kan få sendt ud. Jeg ved godt, at konsekvenserne er der, vi kan se det i fængslerne, og vi kan se de på det ressourceforbrug, der er hos politiet. Men hvis ikke vi har den her meget kontrollerede tilgang, så ender vi en situation, hvor konsekvenserne bliver endnu værre.