Region Nordjylland skal spare mere end ventet

Region Nordjylland skal spare 40 millioner kroner mere end ventet.

regionN080515.jpg

Region Nordjylland skal i år spare langt mere end ventet. Det skriver DR Nordjylland.

Prognosen for 2015 viser, at merforbruget for at behandle og holde nordjyderne sunde og raske i år bliver på 115 mio. kr. Det er 40 mio. kr. mere end først antaget.

 En alvorlig situation

- Det ER en alvorlig situation. Det er der ikke nogen som helst tvivl om. Vi skal finde besparelser, siger regionsrådsformand Ulla Astman til prognosen for 2015.

Især udgifterne til medicin bliver ved med at stige. Men også sygehusene i Nordjylland bruger flere penge og er presset.

Hvor og hvordan kan der sparesRegionsformand

Ulla Astman og forretningsudvalget mødes mandag for at drøfte, hvor og hvordan der kan spares yderligere 40 millioner kroner på årets budget.

- Måske kan vi gøre noget i forhold til bedre arbejdstilrettelæggelse? Kan vi mindske spild? Kan vi finde besparelser, der også får virkning i årene, der kommer?, siger hun til DR Nordjylland.