Nordjylland er første klimaregion

Region Nordjylland er i dag blevet Danmarks første klimaregion. Med aftalen har regionen forpligtet sig til at reducere sin CO2-udledning.

Region Nordjylland og Danmarks Naturfredningsforening har underskrevet en klimaaftale. Med aftalen forpligter regionen sig til årligt at reducere sin CO2-udledning med 2%. Idéen opstod i 2008, hvor det var landets kommuner, der kunne få papir på, at de var miljøbevidste.

Med aftalen i dag er den første region altså på vej mod grønnere tider.