Vægttab under sygdom kan være farligt – Inge tabte pludselig syv kilo

Vægttab er ikke altid positivt.

Hvis man er ældre eller svækket af sygdom, kan det være meget uhensigtsmæssigt og endda farligt, hvis kiloene begynder at rasle af.

Det fortæller Jette Lindegaard Pedersen, der er udviklingsansvarlig på området for ældresygdomme på Skejby Hospital.

- Man ved, at de mister muskelmasse og kræfter, og det kan betyde, at man mister evnen til at varetage funktioner, man tidligere har været i stand til. Det er en langsom nedadgående spiral, siger hun.

Vægttabene sker blandt andet under hospitalsindlæggelser.

Inge har mistet appetitten

Nye studier viser, at op mod 80 procent af alle patienter taber sig, når de er indlagt på hospitalet.

Underernærede patienter er indlagt i længere tid, og de bliver oftere genindlagt.

Én af de ældre patienter, der kæmper med at holde vægten oppe, er Inge Sindbak.

Inge Sindbak har KOL og har ikke særlig stor appetit. Hun endte med at søge hjælp, da hun opdagede, at hun havde tabt sig mellem syv og otte kilo.

- Jeg blev så slap i kinderne, og mit ur sad løst og flappede. Jeg var godt klar over, at det ikke var så godt, fortæller hun.

Inge Sindbak tog handling og kontaktede sin læge for at få hjælp.

- Jeg lader ikke sådan stå til. Det er ikke min stil, fortæller hun.

Hjælp til at få lavet en kostplan

Inge Sindbak blev henvist til en samtale med en sundhedsfremme- og forebyggelseskonsulent i Holstebro Kommune.  

Her får Inge Sindbak hjælp til, hvordan hun skal skrue sin kost sammen, så hun kan holde vægten oppe.

I Holstebro er sådan en samtale gratis.

Det er vigtigt, at man hjælper de ældre og svækkede borgere, der ikke får spist nok. Det fortæller Jette Linegaard Pedersen.

Hun opfordrer til, at man får et meget større fokus på at støtte patienter, der er i risiko for at blive underernærede, i at få spist nok.

- Man skal ikke sige til en patient, at de bare skal spise det, de kan. Det ville man heller ikke sige, hvis det gjaldt medicin. Der får man patienten til at spise den mængde, man har udskrevet, siger hun.

Inge Sindbak fortæller, at hun ikke var god nok til at spise, før hun fik sin kostplan. Hun har ikke særlig stor appetit og kunne nemt glemme at spise.

- Nu tænker jeg i at spise, og jeg har taget et par kilo på. Men det kræver, at jeg går og sparker mig selv bagi, for nogle gange bliver jeg så overmæt, at det føles som om, at maden sidder helt oppe i halsen på mig, fortæller hun.

Fejlernærede patienter skønnes at koste hospitalsvæsenet 6 mia. kroner årligt.