Triste årsregnskaber

Både Cheminova og Grundfos præsenterer i denne uge årsregnskaber for 2009. Begge har overskud - men med markant faldende omsætning.

GrundfosExt.jpg

Cheminovas moderselskab, Auriga Industries, har leveret et 2009-regnskab med et beskedent driftsresultat.

Resultatet blev på kun 11 millioner kroner mod 515 millioner i 2008, og det skyldes blandt andet faldende priser på ukrudtsmidlet Glyphosat. På trods af et faldende marked, er det dog lykkedes Cheminova at øge sin markedsandel.

Og så er pumpe-koncernen Grundfos på vej mod et historisk dårligt resultat.

Først på torsdag offentliggør virksomheden sit regnskab for 2009. Men tirsdag bekræfter koncerndirektør Søren Ø. Jensen det dårlige regnskab overfor dagbladet Børsen. Ifølge Børsen er omsætningen faldet med 10 procent - eller hvad der svarer til to milliarder kroner. Virksomheden har dog stadig overskud på kontoen.