Tolkegebyret er en underskudsforretning: Regionerne bruger mere på opkrævning, end der kommer i kassen

Det omdiskuterede tolkegebyr, der under store protester fra læger og sygeplejersker blev indført sidste sommer, har indtil videre været en underskudsforretning for landets fem regioner.

De har nu i et års tid opkrævet tolkegebyr på mellem cirka 200 og 1.700 kroner, hvis en patient, der har boet i Danmark i mere end tre år, har skullet bruge en tolk hos lægen eller på sygehuset.

- Tolkegebyret er tungt at håndtere, og samtidig er det skidt for patienterne. Så min opfordring er, at man afskaffer tolkegebyret, siger Stephanie Lose (V), der udover at være regionsrådsformand i Region Syddanmark også repræsenterer alle fem regioner som formand for Danske Regioner.

Stort underskud i Region Midt- og Nordjylland

Ifølge DR Midt & Vest, så har Region Midtjylland og Region Nordjylland tilsammen brugt 2,4 millioner kroner på at samle gebyrer for godt en million kroner ind. De to regioner har stadig ubetalte regninger ude hos patienter for knap to millioner kroner, men selv om de skulle blive betalt, så er det stadig en dårlig forretning for regionerne, mener Stephanie Lose.

- Det, der ikke tæller med i regnestykket, er den tid, vores sundhedspersonale bruger. Hvis man medregner, hvor mange ressourcer læger og sygeplejersker bruger, så tror jeg ikke, det er nogen overskudsforretning, siger hun og tilføjer:

- De har i forvejen en begrænset tid med patienten, og i den tid skal de nu også bruge tid på at snakke om, om der er brug for en tolk, og om patienten så selv sørger for en tolk, eller om tolken skal bestilles - og forklare, at der kommer en regning.   

De fem regioner har tilsammen udsendt regninger for cirka 10 millioner kroner, hvoraf knap fire millioner kroner er blevet betalt. Det efterlader regionerne med ubetalte regninger for cirka seks millioner kroner.

Samtidig har regionerne i alt brugt knap syv millioner kroner på at administrere gebyret, viser deres egne opgørelser og estimater. Udgifterne dækker primært personale, udvikling og drift af it-systemer, lægeerklæringer og selve arbejdet med at udsende regninger og følge op, om de bliver betalt.

Gebyr skal hjælpe med integration

Regionsformanden understreger dog, at en del af udgifterne har været engangsudgifter til eksempelvis udvikling af nye it-systemer.  

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har heller ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til sundhedsordfører Rasmus Horn (S). Han forsikrer, at Socialdemokratiet "helt bestemt" lytter til kritikken og bekymringerne fra regionerne og sundhedspersonalet.

- Jeg er opmærksom på, at der er argumenter for og argumenter imod et tolkegebyr. Vi er så kommet til den konklusion, at argumenterne for tolkegebyret er vigtigere og tungere end argumenterne imod. Så derfor er vi stadig store fortalere for et tolkegebyr, siger han.  

Det altoverskyggende argument for Socialdemokratiet er integrationen.

- Det her handler ikke om at tjene penge. Det her handler om at sikre, at alle, der bor her i Danmark, lærer dansk og bliver en aktiv del af det danske samfund.        

Regionsformand Stephanie Lose erklærer sig fuldstændig enig i, at man selvfølgelig skal lære dansk, når man bor i Danmark.

- Jeg mener bare, at der er masser af muligheder for at tage hånd om det uden for sygehusene. Sundhedsvæsenet er ikke en integrationspolitisk legeplads, siger hun.