Stor efterspørgsel på besøgsvenner

En kvart million danskere er lige nu ramt af ensomhed. Røde Kors' besøgstjeneste mangler derfor flere frivillige, der vil besøge de ensomme.

ensomhed.jpg

Over en kvart million danskere føler sig ofte alene. Selv om de har lyst til at være sammen med andre. Det kan de mærke hos Røde Kors, hvor de har en såkaldt besøgstjeneste, hvor frivillige besøgsvenner besøger de ensomme. Og behovet for frivillige besøgsvenner stiger og stiger.

I 2012 havde Røde Kors tilknyttet 5824 besøgsmodtagere, hvor de i 2014 rundede 7450 besøgsmodtagere.

- I takt med at efterspørgslen på besøgsvenner stiger, så stiger behovet også for flere frivillige, siger Thomas Gajhede, der er udviklingskonsulent i Røde Kors.

Hver fjerde førtidspensionist ønsker en mere aktiv tilværelse, og savner indhold i hverdagen, men mangler hjælp til at opsøge aktiviteter og nærvær, viser en undersøgelse fra Lokal Integration af Førtidspensionister.

1:49
 

Ruth Knudsen har været besøgsven for Johanne Olesen i 30 år, der på grund af sit handicap ikke kommer så meget ud.

De frivillige Røde Kors medarbejdere arrangerer blandt andet en-til-en besøg, udflugter og cafe-besøg, men der er stor forskel på, hvordan de forskellige kommuner håndterer ensomheden. Se i listen herunder hvor mange besøgsvenner og modtagere der er i din kommune:

 

ByBesøgsmodtagereBesøgsvenner
Viborg4039
Skive2932
Struer55
Morsø00
Thisted1414
Lemvig3540
Holstebro3025
Herning2127
Ringkøbing7198
Ikast2511
Brande2323
Vesthimmerland4042
Silkeborg158
Favrskov4533

 

Som dem fremgår på listen har Morsø Kommune hverken besøgsvenner eller besøgsmodtagere. Men ifølge formanden for det sociale udvalg på øen, Michael Dahlgaard, skyldes det ikke et manglende fokus på ensomhed.

- Vi løser det på anden vis. Blandt andet har vi herreklubber og spiseklubber, og så har vi et SIND-hus, der har åbent i både hverdage og weekender. Så vi er opmærksomme på, at ensomhed er et stort problem, siger han.