Skarp kritik: Stat og regioner har ikke haft styr nok på supersygehuse

Folketingets vagthund kritiserer, at supersygehuse kan blive dårligere end ventet trods milliardtilskud.

Håndteringen af byggeriet i Gødstrup får hård kritik af Statsrevisorerne. Foto: Arkiv

Siden staten gav tilsagn om at poste omkring 25 milliarder kroner i opførelsen af nye supersygehuse, har regionerne lavet en stribe ændringer i projekterne.  

Sundheds- og Ældreministeriet ikke har ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i sygehusbyggerierne.

Statsrevisorerne

Men der er ikke ordentligt styr på, om ændringerne gør sygehusene dårligere end forventet, da pengene blev givet.

Det skriver Rigsrevisionen, mens Statsrevisorerne udtaler kritik.

- Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne i utilstrækkeligt omfang har forholdt sig til, hvilke konsekvenser ændringerne i sygehusbyggerierne kan få for de færdige sygehuse.

- Det indebærer risiko for, at ændringerne kan have negative følger for sygehusenes funktionalitet og kapacitet.

- Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i sygehusbyggerierne, skriver Statsrevisorerne i en udtalelse.

Læs også Overblik: Et langstrakt forløb om supersygehuset i Gødstrup

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Statsrevisorerne består af politikere, der kan udtale kritik.

Samlet er det givet tilsagn om at investere 42 milliarder kroner til den nye sygehusstruktur, der omfatter supersygehuse.

01:56

Se også dette tv-indslag fra 2016: Ny besparelse er langt fra den første. Og nu er regionen ved at løbe tør for spareforslag.

Luk video

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er gennemført "mindst 300" ændringer i byggeplanerne, siden aftalen blev indgået. Og 168 af disse er fra sparekataloger.

Rigsrevisionen peger på blandt andet fjernede planlagte sengepladser på Nyt Hospital Nordsjælland, fjernelse af stråleterapi i Gødstrup og færre sengepladser på akutmodtagelsen på Nyt Aalborg Universitetshospital.

- Samlet set har regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet – henholdsvis som bygherrer og tilsynsmyndighed – ikke på en tilfredsstillende måde sikret, at ændringer i sygehusbyggerierne er forenelige med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene, konkluderer Rigsrevisionen.

Læs også Rundvisning: Se det nye sygehus i Gødstrup på et minut

Det får statsrevisorerne til at udtale:

- Det kan være velbegrundet, når regionerne har ændret i byggerierne af Danmarks 16 nye sygehuse.

- Undersøgelsen viser desværre, at vi ikke kan være helt sikre på, at besparelser og ændringer i byggerierne er foretaget på en måde, så de nye sygehuse vil kunne leve op til formålet og hensigten med byggerierne.

/ritzau/

01:01

Se også tv-indslag fra 2018: Udgifterne bliver ved med at stige på Supersygehuset i Gødstrup, og en ny revideret plan for byggeriet viser, at der skal spares yderligere 109,6 millioner kroner.

Luk video