Skammel til dronningen

14 jyske kommuners gave til dronningen afsløret. En designer skammel til over 40.000 kr.

Regentpar ved Dannebrog.jpg

Fødselsdagen for landets regent er først på fredag d. 16. april. Men indholdet i en af gaverne er allerede afsløret. En skammel designet af Herning-kunstneren Ingvar Kronhammer.

Gaven kommer fra 14 jyske kommuner, der hver har lagt 2900 kr. for gaven. Fra vores lansdel er det kommunerne Ikast-Brande, Herning, Holstebro, Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Favrskov og Skive. Herudover er også Norddjurs, Syddjurs, Odder, Horsens, Skanderborg og Hedensted med i gaven.

Skammelen er ifølge Vejle Amts Folkeblad 48 gange 48 cm. og lakeret i en dybrød farve.