Overblik: Masser af nye arbejdspladser til Midt- og Vestjylland

Regeringen har præsenteret sit udspil til udflytningen af statslige arbejdspladser. Få et overblik over hvordan de fordeler sig her i landsdelen.

Pressemøde i Statsministeriet med Statsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde. Her præsenterer de "Bedre balance II - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder".
Pressemøde i Statsministeriet med Statsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde. Her præsenterer de "Bedre balance II - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder".
Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix

Ringkøbing og Holstebro er de helt store vindere i udflytningspuslespillet her i landsdelen med henholdsvis 171 og 122 nye arbejdspladser.

Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde netop præsenteret på et pressemøde i statsministeriet, hvor udspillet til ’Bedre Balance ll’ blev offentliggjort.

- Det er en kompleks opgave at løse. Den vil skabe usikkerhed hos dem, der skal flytte arbejdsplads. Det er regeringen meget opmærksom på, siger Lars Løkke Rasmussen. 

- Vi har et ansvar for at få landet til at hænge sammen, og det ansvar har vi tænkt os at løfte.

I alt vil regeringen udflytte 4000 statslige arbejdspladser. Heraf kommer 1082 til Region Midtjylland, der også får to nye uddannelser til Holstebro og Skjern.

I Holstebro drejer det sig om diplomingeniøruddannelsen, mens man fremover vil kunne uddanne sig til markedsføringsøkonom i Skjern.

23. sep kl. 15:49

Overblik Her er Midt- og Vestjyllands nye arbejdspladser

Sådan fordeler udflytningen af de statslige arbejdspladser sig i Region Midtjylland.
Sådan fordeler udflytningen af de statslige arbejdspladser sig i Region Midtjylland.
Foto: Regeringen.dk
23. sep kl. 15:49

Kommentator Jobudflytning kommer til at gå hurtigt

Det skal gå tjept, når regeringen flytter flere statslige job til provinsen. Det har regeringen lært af sin første udflytning.

Det mener politisk kommentator Hans Engell.

- Regeringen har sagt, det skal gå hurtigt. At udflytninger trækker ud i en årrække, er hverken godt for medarbejderne, produktiviteten eller de statslige virksomheder, siger han.

Læs mere her. 

23. sep kl. 15:49

Skives fungerende borgmester reagerer på 'Bedre Balance II'.

Skive Kommune føler sig forbigået i Regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. 

0:31
Hør Peder Christensens reaktion på udflytningen af statslige arbejdspladser. 
23. sep kl. 15:49

Peder Christensen - Jeg er meget skuffet

Politikerne i Skive Kommune har kæmpet for at få statslige arbejdspladser til kommunen. Det er ikke lykkedes i det omfang, de havde håbet på. 

- Et eller andet sted tænker man, hvad skal vi gøre mere? Hvad mere skal vi argumentere med? For det preller åbenbart af på beslutningstagerne, siger Peder Christensen, som er fungerende borgmester i Skive Kommune.

Læs mere her

Peder Christensen fulgte med i Regeringens pressemøde.
Peder Christensen fulgte med i Regeringens pressemøde.
Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Sådan er fordelingen i Midt- og Vestjylland

Herunder kan du se, hvordan arbejdspladserne fordeler sig i Region Midtjylland.

Sådan fordeler udflytningen af de statslige arbejdspladser sig i Region Midtjylland. Thisted får 51 nye arbejdspladser i Gældsstyrelsen.
Sådan fordeler udflytningen af de statslige arbejdspladser sig i Region Midtjylland. Thisted får 51 nye arbejdspladser i Gældsstyrelsen.
Foto: Regeringen.dk