Mens smitten stiger i regionen: Planen for tredje bølge er klar

Der skal tænkes kreativt og effektivt for at holde sundhedsvæsnet kørende under tredje bølge, men regionen har planen klar.

Coronapatienter skal indlægges på et hospital, og derfor skal hospitalerne aflastes, så der er sengepladser nok.
Coronapatienter skal indlægges på et hospital, og derfor skal hospitalerne aflastes, så der er sengepladser nok.
Foto: Hospitalsenhed Midt

Antallet af coronaindlagte er på sit højeste siden februar.

Det stiller endnu engang krav til det danske sundhedsvæsen, der under de første to bølger var yderst presset.

Derfor har man op til tredje bølge lagt en omfattende strategi for, hvordan man i Region Midtjylland skal komme igennem på den bedst tænkelige måde med sundhedsvæsnet intakt. Det forklarer formand for Regionsrådet, Anders Kühnau.

- Vi har lavet det, vi kalder en 360 graders plan, der er blevet godkendt af hospitalsudvalget. Den går ud på, at vi afsøger alle muligheder for at komme så godt igennem som muligt, og det handler særligt om en lang række initiativer, der skal være med til at lette presset.

Anders Kühnau (S) er regionsrådsformand i Region Midtjylland. (Arkiv)
Anders Kühnau (S) er regionsrådsformand i Region Midtjylland. (Arkiv)
Foto: Anders Sass Meyer, TV MIDTVEST

Særligt når det kommer til indlæggelser, er det vigtigt at kunne lette presset. De høje smittetale bliver fulgt af en hale af indlæggelser, hvorfor man forventer, tallet kun vil stige.

Derfor vil der i den kommende tid være fokus på at forebygge de almene indlæggelser. Det skal ske ved at fange det i opløbet.

- Vi kommer til at kigge mod kommunerne, for de kan gøre meget. Eksempelvis hvis de ældre får den væske og ernæring, de skal bruge, så holdes de sundere, og hvis de bliver syge, skal de tilses, inden man indlægger dem. Der findes også nogle akutpladser i kommunen, der kan bruges i stedet for dem på hospitalerne, hvor corona-patienter bliver sendt hen, siger Anders Kühnau. 

Han understreger også, at når en person indlægges, så optager det som minimum en læge og en sygeplejersker. I visse tilfælde optager det også mere personale, og derfor kan det give mening at rykke personale rundt, så man bruger én sygeplejerske på at tilse en grundigt i stedet for at gå direkte til indlæggelse. 

Et tilgængeligt sundhedsvæsen

Effektivisering under denne bølge er nøgleordet, når det kommer til at skåne sundhedssektoren. 

Der er nemlig mange grene af den, der er presset, hvad end det er på grund af manglende personale, corona eller ophobede opgaver. 

Men presset må ifølge Anders Kühnau ikke påvirke borgeres oplevelse med sundhedsvæsenet. Tilgængeligheden er vigtigt, også selvom vi står i en pandemi. 

- Det skal stadig være let at blive testet eller få sin vaccine, men det skal også være en tryg oplevelse, når du møder det øvrige sundhedsvæsen. Så der skal være en lægevagt, der fungerer, det præhospitale skal spille, og vores sygeplejersker skal aflastes, så de ikke brænder ud. 

Tilgængeligheden har dog været en udfordring for dem, der har haft planlagte, ikke akutte, indgreb. 

Derfor har man også over længere tid nu forsøgt at afvikle puklen i samarbejde med privathospitalerne, der har overtaget tusindevis af indgreb. 

Og selvom det har spillet en rolle, så er halvandet år med corona og en sygeplejerskestrejke fortsat medvirkende til lange ventelister og ventetider. 

- Vi er jo nødt til at prioritere de akutte tilfælde, så der er mange, der er på venteliste, og puklen går ikke rigtig væk, selvom vi er nået langt. Derfor er der ikke nogen politikere, der tør tro på, at vi kommer over den inden næste år. 2023 er nok mest realistisk.