Må søge hjælp: Flere børn og unge ender i psykiatrien

Børn- og unge fylder mere i psykiatrien. Det er der flere grunde til, forklarer overlæge.

En overlæge mener, at børnelivet er blevet kortere, og det kan være med til, at flere børn får det skidt. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Læs også Depression og psykoser: Karen var kun 18 år, da hele hendes verden væltede

Det er umiddelbart ikke blevet nemmere at være barn og ung i Danmark.

Flere og flere unge bliver behandlet på landsdelens psykiatriske afdelinger. Og det er ikke en ny udvikling, fortæller Jakob Paludan, der er ledende overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Midt.

- Det er en udvikling, der har været i gang gennem i hvert fald de sidste ti år, at der er flere og flere, der bliver henvist til børn- og ungdomspsykiatrien. Det tager vi som et udtryk for en positiv udvikling, for der er tydeligvis børn, der har brug for den kontakt, fortæller han.

Unge i psykiatrien

Antallet af børn i alderen nul til 17 år, der bliver behandlet på landsdelens psykiatriske afdelinger, er på få år steget markant.

I Region Midtjylland var 2651 børn og unge i kontakt med psykiatrien i 2015. I 2019 var det tal steget til 3117.
I Region Nordjylland var der i 2015 1759 børn og unge, som var i behandling for psykiatriske lidelser. 
I 2019 var tallet 3002.

 

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Se mere

Læs også 10 smertefulde operationer har givet Anne et nyt ansigt

Hårdere børneliv

Ifølge Jakob Paludan er der flere årsager til, at flere børn har brug for hjælp.

- Jeg tror, der i hvert fald er tre faktorer, der spiller ind. Den ene er, at det i den her 10 års periode er lykkedes os at afskaffe ventelisterne. Det betyder, at der er en helt anden tilgængelighed. En anden grund, tror jeg, er afstigmatisering. Det er ikke længere det store skridt at komme i kontakt med psykiatrien, som det måske var tidligere.

- Den tredje ting er, at jeg tror, alle har en fornemmelse af, at der er en udvikling i gang i vores samfund, som peger i retning af, at børnelivet bliver kortere. Man bliver tidligere og tidligere stillet overfor nogle spørgsmål eller ting, man skal forholde sig til, som tidligere kom meget senere i ungdoms- eller voksenlivet.

Læs også Blodpropper ændrede Heinriks liv: Nyt forløb giver håb for fremtiden

Børn på sociale medier

En af de ting som børn skal tage stilling til i dag, modsat for 10 år siden, er sociale medier. Det viser sig blandt andet ved, at man i psykiatrien oplever mere selvskade, siger Jakob Paludan.

- Det er et problem i forhold til for eksempel selvskade, at børn og unge bliver stillet i situationer, som de ville have haft lettere ved som ældre. Når man er 11-12 år, så er det ikke bare enkelt at forholde sig til en virkelighed på sociale medier. Der kan være rigtig mange ting i spil. Så der er udfordringer i forhold til den her gruppe, forklarer han.

Han mener, at man i fællesskab skal forebygge psykisk sygdom blandt børn og unge.

- Det er meget vigtigt, at vi fortsætter en udvikling, som allerede er i gang. Vi er mange mennesker, der skal arbejde sammen. Det her skal ikke løses et sted. Det kan ikke løses i psykiatrien. Det kan ikke løses i skolerne. Det kan ikke løses i kommunerne. Det her kræver, at mange aktører arbejder sammen, slår han fast.

02:57 Luk video