Konflikt kan udsætte tusindvis af hofte- og knæoperationer

Regionernes chefforhandler forudser pukkel af udskudte operationer, hvis konflikten bliver en realitet.

En konflikt vil betyde, at mange danske må vente længere på at få et nyt knæ.
En konflikt vil betyde, at mange danske må vente længere på at få et nyt knæ.
Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Hvis forhandlinger om en ny overenskomst for offentligt ansatte ender med en konflikt, kan det udskyde tusindvis af planlagte operationer, eksempelvis knæ- og hofteoperationer.

 

Det siger regionernes chefforhandler, Anders Kühnau, efter at regionerne mandag meddelte, at 80.000 ansatte på 17 hospitaler vil blive lockoutet under en eventuel konflikt.

    
- Det akutte og det, som truer liv og førlighed, vil blive omfattet af nødberedskabet.

    

- Men dem, der kan vente med en behandling, uden at liv og førlighed sættes over styr, vil opleve, at deres operationer bliver udskudt, siger Anders Kühnau.

    

Operationer, der ikke anses for at være akutte, kan eksempelvis være planlagte hofte- og knæoperationer. Det kan også være undersøgelser af visse muskel- og skeletlidelser.

    

- Det vil typisk være nogle lidelser, som ikke er kommet fra den ene dag til den anden, og hvor man vurderer, at det ikke vil få konsekvenser for liv og førlighed, at man udsætter en operation, siger Anders Kühnau.

 

Lægefaglig vurdering

    

Det vil ifølge chefforhandleren være "en lægefaglig vurdering", som foretages på det enkelte hospital, om en operation eller undersøgelse anses for at være akut.

    

Udover akutte operationer vil kræftområdet, psykiatrien, akutlægebiler og såkaldte palliative teams, som hjælper uhelbredeligt syge, blive undtaget fra lockout. Skulle det ende med en konflikt, forudser Anders Kühnau en pukkel af operationer, som det vil tage lang tid at få bugt med.

    

- Under konflikten i 2008 var der mig bekendt op mod 370.000 operationer og undersøgelser, som blev udskudt.

    

- Det er klart, det giver ventelister, og det vil give et meget omfattende produktivitetstab, som formentlig vil ramme et helt kalenderår, siger Anders Kühnau.

    

Spørgsmål: Havde I behøvet at pege på så mange som op mod 80.000 ansatte i regionerne til en lockout?

    

- Det er omfattende, og jeg havde helst set, det ikke var så omfattende. Men vi er tvunget til det, fordi strejkevarslerne er så brede og rammer så vitale funktioner i vores sundhedsvæsen, siger Anders Kühnau.

    

De lockoutramte hospitaler omfatter blandt andre Rigshospitalet, Odense samt Aarhus Universitetshospital.  

Danske Regioner skal nu i gang med at forhandle et nødberedskab på plads med de faglige organisationer.

    

/ritzau/