Klimaaftale baner vejen for skattereform med CO2-afgift

Klimaaftale indeholder CO2-reduktion for 3,4 millioner ton. Regeringens udspil lagde op til to millioner ton.

Det blev en natteforestilling, da regeringen og alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige kunne præsentere en klimaaftale på energiområdet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Et flertal i Folketinget er blevet enig om en klimaaftale med principbeslutning om en grøn skattereform med CO2-afgift.

De endelige detaljer udestår dog fortsat.

Det er op til regeringen at udarbejde et oplæg til en grøn skattereform og indkalde til forhandlinger i efteråret.

Alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige er med i aftalen på energi- og industriområdet. Dermed er også Liberal Alliance med, selv om partiet ikke er en del af den klimalov, der torsdag i sidste uge blev vedtaget.

Forhandlingerne fandt sted hos finansminister Nicolai Wammen (S).

- Da regeringen trådte til for ét år siden, lovede vi danskerne, at vi skulle sætte klimaet i højsædet og komme tilbage i den grønne førertrøje.

- Det leverer vi nogle væsentlige skridt hen imod i dag, siger Wammen.

Læs også Danielsen fravalgt som klimaordfører – Venstre vil have en københavner

CO2-afgiften er en af de mange elementer, som skal være med til at sikre, at Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990 bliver en realitet.

Forhandlede til ud på natten

Klimaaftalen med CO2-afgiften kom på plads efter næsten otte timers forhandlinger, som begyndte søndag ved 17-tiden hos finansministeren.

Netop spørgsmålet om en CO2-afgift har været et varmt emne på det seneste, hvor flere partier har talt for, mens regeringen i første omgang har været mere lunken ved tanken.

Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, foreslog i en rapport i marts, at man indfører en afgift på drivhusgasser for at nedbringe CO2-udledningen.

Aftalen er den sidste store på klimaområdet inden sommerferien. Der kommer flere aftaler på klimaområdet senere.

Den netop indgåede aftale indeholder CO2-reduktioner for 3,4 millioner ton. Regeringens udspil lagde op til to millioner ton.

Det glæder Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers.

- Vi har fundet 1,4 millioner ton mere, end regeringen lagde op til. Vi har også fået regeringen med på, at der skal gennemføres en skattereform med en CO2-afgift.

- Der får vi nok brug for lidt Georg Gearløs til at indrette den. Og vi får også brug for Joakim von And til at sikre, at Danmark ikke bliver fattigere, siger Ahlers.

Han henviser dermed til klimaminister Dan Jørgensen (S), der har frygtet, at der vil gå "Georg Gearløs" i CO2-afgiften.

To energiøer og udfasning af oliefyr

For at nå klimalovens mål om 70 procents reduktion i 2030 anslås det, at der skal reduceres 19 millioner ton.

Desuden etableres to energiøer, fremgår det af aftalen. En ved Bornholm og en på en kunstig ø i Nordsøen.

- Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen, siger Dan Jørgensen.

I det hele taget indeholder aftalen en række elementer. Eksempelvis skal individuelle olie- og gasfyr udfases. De skal udskiftes med varmepumper og grøn fjernvarme.

Der skal etableres flere ladestandere til elbiler, og industrien skal omstilles. Det skal ske via energieffektiviseringer, grøn strøm og mere biogas.

Det bliver ikke dyrere at være dansker. Det understreger De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

- Det står direkte i aftalen, at det ikke skal blive dyrere at drive virksomhed i Danmark eller dyrere at være borger i Danmark.

- Dermed får vi grønnere skatter, men vi får ikke et højere skattetryk, siger hun.

Læs også Kommune vil hjælpe borgere med at udskifte sorte oliefyr – men regler spænder ben

Parti forlod forhandlinger

Søndag aften forlod Nye Borgerlige forhandlingerne. Det samme gjorde løsgængeren Sikandar Siddique - tidligere Alternativet - som nu er en del af Frie Grønne Stemmer. Aftalen var ikke ambitiøs nok, mente han.

- Frie Grønne nægter at grønstemple en regering, der tydeligvis ikke har forstået klimakrisens presserende alvor. Derfor forlader vi klimaforhandlingerne. En langsom sejr er et nederlag, skrev han på Twitter

Det før i tiden skeptiske klimaparti Dansk Folkeparti er dog med.

- For os har det været vigtigt at sikre den sociale balance, så det ikke er pengepungen, der afgør, om man kan være med på den grønne omstilling, siger klimaordfører Morten Messerschmidt (DF).

- Tværtimod har vi sænket afgifter for næsten en milliard kroner, som gør, at alle eksempelvis kan få gavn af en varmepumpe. Også i forhold til tankerne om en CO2-skat er det understreget, at det ikke må belaste de sværest stillede i samfundet. Det er godt, siger han.

Regeringens støtteparti De Radikale har flere gange truet med at vælte regeringen, hvis den ikke leverede på klimaområdet snart.

- Når vi indgår aftalen, så er det fordi, den leverer, siger politisk leder Morten Østergaard (R).

- Det er markante CO2-reduktioner. Alene dette aftalekompleks er på næsten 3,5 millioner ton, og så er den grønne skattereform med en CO2-afgift blevet besluttet. Det er motoren i den grønne omstilling, siger han.