Drastiske tiltag i Danmark

Epidemien fortsætter, og derfor skal der nu tages stærkere midler i brug, hvis spredningen af corona skal holdes i snor.

Mette Frederiksen afholdte onsdag den 11. marts endnu et pressemøde om coronavirus.
Mette Frederiksen afholdte onsdag den 11. marts endnu et pressemøde om coronavirus.
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

514 personer er smittet med coronavirus i Danmark, oplyser statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde. 

- Vi har bevæget os videre til næste fase af, hvor smittede herhjemme også begynder at smitte hinanden, siger hun.

Alles adfærd bliver helt afgørende for, at spredningen ikke bliver værre, siger statsministeren.

- Vi skal hellere handle i dag end i morgen, siger hun.

Epidemien fortsætter

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) deltager også ved pressemødet. Han oplyser, at to af de 514 smittede er indlagt i kritisk tilstand. I alt ti er i øjeblikket indlagt med virusset.

- Vi har ti, der i øjeblikket er indlagt. To af dem er indlagt i kritisk tilstand på intensivafdelinger. Tallet er steget på en måde de seneste dage, hvor vi ser den mest dramatiske stigning i antallet af smittede i Europa.

- Vi er ved foden af epidemien, coronavirus er sået i vores samfund. Det, vi gør nu, er afgørende for de kommende uger og måneder, siger Magnus Heunicke.

Meldingen kommer på et pressemøde, hvor statsministeren og myndigheder præsenterer en række nye tiltag for at mindske spredningen af coronavirus.

Folk skal blive hjemme

Hun siger, at hun håber på opbakning fra danskerne til tiltagene, der er de hidtil drastiske i dansk regi.

Blandt andet bliver alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendt hjem fra arbejde fredag og to uger frem.

Derudover bliver alle elever og studerende på uddannelsesinstitutioner sendt hjem nu. Det gælder foreløbig to uger fra fredag. Alle skoler og dagtilbud lukkes fra mandag og to uger frem. 

Der er nu også forbudt af samle sig hvis man er 100 eller flere mennesker.