Corona tvinger Midttrafik til nye forholdsregler: Nu må du ikke længere stå i bussen

Fra i morgen tidlig, så vil busserne kun medtage det antal passagerer, der er siddepladser til. Det er en af forholdsreglerne for at begrænse spredningen af Coronavirus.

Det gælder om at komme med på et af de tidlige stop. Hvis der ikke er flere siddepladser, så må busserne ikke medtage flere passagerer
Det gælder om at komme med på et af de tidlige stop. Hvis der ikke er flere siddepladser, så må busserne ikke medtage flere passagerer
Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

Når Midttrafiks busser i morgen starter på deres ruter, så bliver det med begrænset plads til passagerer. De vil forsøge at begrænse risikoen for at blive smittet med Corona.

- Det er jo en nødsituation vi står i, og det er jo myndighedens udmelding, som vi følger, siger Britta Charmig fra Midttrafiks pressetjeneste.

På baggrund af regeringens udmelding tidligere i dag, så har Midttrafik valgt, at alle dem der stiger ombord på bussen, skal kunne finde en siddeplads.

Må ikke stoppe

Hvis der ingen ledige pladser er, så skal buschaufføren køre videre, indtil nogen står af. Derfor er de hos Midttraffik forberedt på, at nogen kan få en dårlig oplevelse.

- Vi har gjort, hvad vi kan, for at få budskabet ud, og vi håber selvfølgelig at folk kommer med bussen fortæller Britta Charmig.

Midttraffik er endnu et af de steder, hvor man som følge af Coronavirussen har valgt at tage forholdsregler.