Bent Hansen: Mindre bureaukrati på sygehuse

Papirarbejdet fylder for meget på sygehusene. Det mener formanden for Region Midt og Danske Regioner Bent Hansen.

Bent-Hansen-RM_0.jpg

Danske Regioner og Sundhedsministeren vil nu have mere kvalitet og mindre bureaukrati på sygehusene. Derfor vil de nu afskaffe den hidtidige kvalitetsmodel som har fået hård kritik for den måde kvaliteten måles på, når sygehusene skal akkrediteres.

- Kvalitetsarbejdet skal forenkles og fokuseres. Tiden er kommet til at vi styrker kvalitetsarbejdet ved at sætte patienten i centrum, frem for at fokusere på efterlevelse at en lang række akkrediteringsstandarter, siger Bent Hansen.

Derfor vil Danske Regioner og Sundhedsministeren udfase Den Danske Kvalitetsmodel fra årsskiftet, så sygehuspersonalet ikke længere skal igennem en lang proces for at blive akkrediteret.

- Nu skal der ske noget handling. Nu skal der føres noget ud i livet, og det er det vi gør ved at fase Den Danske Kvalitetsmodel ud og erstatte den af nogle få enkelte mål, siger Bent Hansen.

Hør Bent Hansen fortælle hvorfor det er vigtigt med mindre bureakrati:

0:57