Ældre lades i stikken

Felix Mielec på 93 fik for en uge siden indopereret en ny hofte. I dag kom han hjem fra sygehuset mod sin vilje

19Hjemsendt_0.jpg

Efter operationen har Felix Mielec svært ved at komme omkring ved egen hjælp. Han har sukkersyge, nedsat nyrefunktion og får ofte kramper og føler store smerter.

Felix Mielec og familien bad derfor sygehuset om, at han efter operationen kom i en aflastningsbolig, hvor han ville kunne komme sig med hjælp fra plejepersonale. Men nu er han i stedet sendt hjem til sig selv.

Hos Ældresagen støder de ofte på sager, som den Felix Mielec står i, og de har i flere år arbejdet på at skaffe flere aflastningspladser. 

I Felix Mielecs sag siger kommunen, at alle regler er overholdt - men for familien er det en ringe trøst, og den 93-årige har helt mistet livsmodet.

 

4:28
En 93-årig mand ønsker at komme i en aflastningsbolig efter en hofteoperation. Han har store smerter og svært ved at gå selv. Men Holstebro Kommune afviser ønsket og har nu sendt ham hjem til sig selv