Advarsel til spritbilister

Politiet jagter påvirkede bilister i Midt- og Vestjylland.

Blaablink (politi).jpg

Der er stor risiko for at blive stoppet af politiet, hvis man i disse dage kører med sprit i blodet på de midt- og vestjyske landeveje.

 Politiet kører i øjeblikket en landsdækkende kampagne mod spiritus- og narkopåvirkede bilister, og alene i Midt- og Vestjyllands Politikreds blev der natten til fredag standset otte spritbilister.

 Lederen af færdselspolitiet i Midt- og Vestjylland, John G. Christensen, oplyser, at politiet i den kommende weekend vil være meget aktive på vejene - hvor risikoen for at blive vinket ind til siden er størst, vil han dog ikke oplyse.

Den landsdækkende kampagne begyndte i mandags og slutter på søndag.