112: Nu med sundhedsfagligt personale

Fra i dag er det ikke mere en politimand, men en person med sundhedsfaglig uddannelse, der afgør, om der skal sendes en ambulance, når vi ringer 112.

Falck_14.jpg

Borgere, der ringer 112 får stadigvæk en politimand i røret, men handler opkaldet om sygdom eller en tilskadekomst er alt ikke længere som det plejer. Politimanden beholder kontakten med borgeren, men med et tryk på en knap hos vagtcentralen, kommer en tredje person på linien.

På Region Midtjyllands vagtcentral i Århus sidder særligt uddannede sygeplejersker og ambulancehandlere klar til at tage over. Fra og med i dag er det den tredje person, den sunhedsfagligt uddannede person, der afgør om der skal sendes en ambulance eller en lægebil.

Den rette hjælp

Formålet med den nye sundhedsfaglige visitation er at sikre, at akut syge eller tilskadekomne borgere får den rette hjælp på det rette tidspunkt, og at de præhospitale ressourcer udnyttes bedst muligt.

Der kan i opstartsfasen forventes lidt ventetid, bl.a. på bestilling af ambulancekørsler og liggende befordring, oplyser Region Midtjylland.

Se hele indslaget her:

 

1:54
Politiet afgør ikke længere om der skal sendes ambulance, når folk ringer 112. Fra i dag ligger beslutning hos personale med sundhedsfaglig uddannelse.