Hun blev undersøgt af overgrebs-tiltalt læge: - Mit liv har været et levende helvede

Hun var indlagt med influenza på Aarhus Universitetshospital i Skejby, da hun, ifølge hende selv, var udsat for noget, der siden har ændret hendes liv fuldstændig.

- Jeg sover ikke om natten. Jeg vågner fire-fem gange om natten, hvor jeg står op i min seng og ikke ved, hvem jeg er, forklarede hun om konsekvenserne.

- Mit liv har været et levende helvede de sidste ni måneder, lød det fra den grådkvalte unge kvinde, der har måtte udskyde sit studie og gå til behandling hos en psykolog for at bearbejde oplevelsen.

Blev undersøgt vaginalt og rektalt under influenza-sygdom

I marts blev hun indlagt med høj feber og generelt stor utilpashed efter flere dages sygdom. På akutmodtagelsen i Skejby var det en kvindelig læge, der tog imod hende og lavede de første undersøgelser af hende.

Men først på aftenen tog hospitalsopholdet en drejning, da den nu tiltalte læge kom ind på kvindens stue.

I retten forklarede kvinden, at lægen foretog en række undersøgelser af hende, begyndende med brystregionen, hvor han løftede hendes t-shirt op til kravebenet og lyttede på hende med stetoskop.

- Så sker der det, at han siger, at han vil lige undersøge mine bryster for ujævnheder og spørger om det er noget, jeg husker at få gjort, forklarede kvinden.

Kvinden huskede, at hun svarede lægen kortfattet, hvorefter han undersøgte hendes bryster ved blandt andet at mærke på dem skiftevis og nive hende hårdt i brystvorterne.

Anklager Rosa Pape ville vide, om kvinden havde fortalt lægen, at hun havde ondt i det område. Det havde hun ikke, forklarede hun.

Undersøgelserne bevægede sig herefter længere ned på kroppen og lægen bad hende blandt andet lægge sig på ryggen, fordi han ville ”undersøge hendes ”indgange” og "udgange””, huskede hun, at han skulle have sagt.

Anklageren spurgte, om han bad om lov, eller fortalte hvorfor han ville lave undersøgelsen. Det gjorde han ikke, fortalte vidnet. Hun mente heller ikke, at han fortalte, hvorfor det kunne være hensigtsmæssigt at lave den, eller hvad det kunne give anledning til.

Lægen begyndte med en rektalundersøgelse, og kvinden fortalte i retten, at hun syntes, at det var ubehageligt.

Spørger han, om det er ubehageligt, ville anklageren gerne vide.

- Ja. Han siger, at hvis jeg synes, at det er ubehageligt, skal jeg bare sige: ”Åh hr. doktor, hr. doktor, stop, det er ubehageligt,” forklarede kvinden fra vidneskranken.

Lægen gik efterfølgende ud for at skifte handsker, og kvinden fortæller, at hun følte sig ”hamrende ydmyget” på det her tidspunkt, hvor lægen også havde spurgt interesseret ind til hendes privatliv og virket flirtende.

Herefter lavede lægen en vaginal undersøgelse af kvinden, der huskede, at hun bare lå og kiggede mod vinduet og ventede på, at det var ovre.

Hun fortalte i retten, at hun tidligere har fået lavet vaginale undersøgelser, men at den her undersøgelse havde en mere seksuel undertone.

Da undersøgelsen var ovre, bad lægen, ifølge kvinden, om, at hun rejste sig op og lavede nogle stående øvelser. På det tidspunkt var kvinden dog ved at være så udmattet, at hun begyndte at sige fra overfor lægen.

- Jeg er på det her tidspunkt så svimmel, at jeg tror, at det sortner for mine øjne.

Efter et par øvelser kastede hun sig tilbage i sengen.

- Alting skriger, at der er et eller andet galt her, sagde vidnet og uddybede, at hun følte, at hendes grænser var blevet overskredet.

Da lægen havde forladt stuen, lå kvinden tilbage med en følelse, hun aldrig havde haft før, og hun følte sig flov og ydmyget.

- Fordi jeg følte, at mine personlige værdier var overskredet ad helvedes til, sagde hun, inden stemmen knækkede over under forklaringen.

Adspurgt hvorfor hun ikke havde sagt fra, svarede hun, at det var fordi, at han var læge.

Ville revurdere patienten

Inden den unge kvinde kom med sin version af episoden på Universitetshospitalet i Skejby, var den tiltalte læge selv blevet spurgt ind til netop den dag.

Han forklarede, at han havde vagt i akutmodtagelsen, og at han tog sig af de medicinske patienter, der kom ind.

Det var hans kollega, der modtog den pågældende patient om formiddagen. Hen på eftermiddagen besluttede han, at han ville lave en revurdering af patienten, hvilket, ifølge ham, var meget normal procedure på afdelingen – at patienterne blev tilset igen.

Han havde kigget i kvindens journal, og der var nogle ting, han ikke synes, der var beskrevet.

- Der var nogle ting, jeg studsede over, som ikke var beskrevet, som jeg ville handle på, forklarede han.

Derfor gik han ind til patienten, selvom hans vagt i afdelingen egentlig var ved at være ovre. På stuen lavede han det, han selv beskriver, som en objektiv undersøgelse fra top til tå af patienten.

Han erkendte i grove træk, at han lavede de undersøgelser, som anklageskriftet og kvinden beskrev, men ud fra sin egen lægefaglige vurdering af, at det var nødvendigt for at finde frem til, hvorfor hun havde ondt.

- Grunden til, at jeg laver de her undersøgelser, det er jo ikke for min skyld. Det er det bare ikke, sagde han.

Han fortalte, at han ikke mærkede undervejs, at patienten synes, at det var ubehageligt, og han husker, at han hele tiden indhentede samtykke til at undersøge.

- De tanker, der opstår i mit hoved, reagerer jeg på. Og de ting, jeg hører fra patienten, reagerer jeg på, forklarede han.

Da han forlod stuen, valgte han ikke at skrive i kvindens journal med det samme. Det forklarede han i retten med, at klokken var blevet mange, og at han ikke havde fundet noget, der skulle handles på nu og her, og derfor vurderede han, at det godt kunne vente til næste morgen.

Han nåede heller ikke at fortælle om de nye undersøgelser til sin kollega i akutmodtagelsen, som havde taget imod patienten om formiddagen, eller andre læger i øvrigt, inden han tog hjem.

Rektalundersøgelse burde stå i journal

Manglende journalisering var også et tema tidligere under onsdagens retsmøde.

I formiddag var to forhenværende kolleger til lægen i retssalen for at afgive forklaring. De er ansat på Regionshospitalet i Viborg og arbejdede i løbet af sidste efterår og vinter sammen med den tiltalte.

Det første kvindelige vidne forklarede, at hun havde en supervisor- og undervisningsrolle overfor de yngre læger, herunder den 30-årige tiltalte.

Hun snakkede blandt andet med de yngre læger omkring korrekt journalisering efter og under behandling af patienter.

Anklager Rosa Pape ville blandt andet vide, om det var kollegaens opfattelse, at man skal journalisere de undersøgelser, man laver.

- Ja, altid, lød det uden tøven fra kvinden, der bekræftede, at det også gjaldt, selv hvis undersøgelsen ikke viste noget.

Kvinden blev også adspurgt, om det er normalt, at man bare laver en rektalundersøgelse, når man er på vagt i skadestuen. Spørgsmålet blev stillet med hentydning til et af de øvrige forhold i sagen, hvor lægen er tiltalt for at have lavet en vaginal undersøgelse på en patient på Regionshospitalet i Viborg, som han selv har forklaret, var en rektalundersøgelse.

- Det er det ikke nej. Det er en invasiv undersøgelse, der ofte er forbundet med ubehag for patienten, så der skal være en indikation for det, sagde hun, men bekræftede, at det kan være relevant i nogle tilfælde.

Tirsdag forklarede den unge læge selv, at han lavede en rektalundersøgelse på en kvindelig patient, der kom ind på skadestuen i Viborg efter et fald på et løbebånd med smerter i kroppen, især i knæ og ankel. Han mistænkte, at der kunne være nerveskader på patienten, der ifølge ham ikke kunne udføre et strakt benløft og klagede over smerter i ryggen.

Heller ikke denne undersøgelse kom med i patientens journal. Det forklarede den 30-årige tiltalte med, at det ikke havde så meget med den endelige diagnose at gøre, og det kunne måske være en af grundene.

Men i dag forklarede den kvindelige kollega, at en sådan undersøgelse burde være beskrevet i en journal.

- Det skulle helt sikkert journalføres, hvis der er foretaget en rektalundersøgelse. Det er en utrolig vigtig undersøgelse, så jeg ved, at lægen har haft de overvejelser. Jeg kan finde på som vagthavende efterfølgende at kalde patienten ind igen, hvis der er overset noget, lød det.

Samme opfattelse havde det næste vidne, der også arbejdede på samme afdeling som den tiltalte i Viborg.

- Jeg vil mene, at sådan en undersøgelse skal journalføres, hvis man har haft en mistanke om en nerveskade og derfor laver den.

Tirsdag fortsætter sagen ved retten i Aarhus. Der ventes at falde dom onsdag den 21. december.