Voldtægt i Viborg

En ung kvinde blev natten til fredag voldtaget i Viborg. Gerningsmanden er stadig på fri fod.

Voldtægten skete klokken 01.25 natten til fredag på kirkegården på Rødevej i Viborg.

En 17-årig kvinde havde mødt en jøvnaldrende mand til en fest i Tinghallen, og gik derfra sammen med ham. Men da de nåede til kirkegården, gennemførte manden et samleje med kvinden mod hendes vilje. Og selvom der har været en del falske eller forkerte voldtægtsanmeldelser på det seneste, er politiet overbeviste om, at der i dette tilfælde er tale om en rigtig og alvorlig voldtægt.

Gerningsmanden på fri fod

Politiet har sikret sig tekniske spor på gerningsstedet, men har stadig ikke fundet frem til gerningsmanden. Han beskrives som 17 år, 180 cm. høj og almindeligt bygget. Han har kort mørkt hår med lyse spidser, og hedder muligvis enten Anders eller Andreas.

Politiet er stærkt interesserede i oplysninger i sagen, og kan kontaktes på telefon 114


Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien 112.